2 juni 2017
Titanic May taber og taber igen
Af: Karsten Riise
Som Titanic sejlede May ud i falsk forvished om, at hun umuligt kunne synke på det valg, hun selv udskrev i et anfald af opportunisme.
Men Labor haler ind. Ikke fordi briterne rykker mod venstre, men fordi britterne er ved at se skriften på Brexit-væggen - og dét som Brexit-skriften skriver, er ikke en smukt fremtid for UK. Samtidig står UKIP - de højtråbende brexitérer - til at tabe stort.
Der er nu
så stor usikkerhed om udfaldet, at det i sig selv er et kæmpe nederlag for en
britisk leder, der ikke har evnet at håndtere TV-debatter uden at gå ned som en
u-båd, og som ellers stod til en kæmpe sejr før hun udskrev valget.
Ja, før
blev May af nogen kaldt "u-båds-May" - hendes nye navn kan nemt gå hen og blive "Titanic-May".
May har
allerede tabt.
Og ligesom
Titanic, så er skibet May ikke forberedt med tilstrækkeligt redningsmateriel -
for hun troede jo ikke, at hendes skib kunne synke. May har ikke nogen
alternativ "plan B".
Selv hvis
May igen får parlamentarisk flertal, er valgets forløb i sig selv en så
rystende usikkerhed for de konservative, at May efter valget 8 juni politisk
vil stå MEGET svækket.
Hvem
stikker først kniven i May de næste 18 måneder? Dét gør naturligvis ifølge god
britisk konservativ tradition May's egne Tory back-benchers - ligesom de endte
med at gøre med Thatcher, da HUN blev for meget, selv for dem selv.
(Cameron,
du har en chance igen!).
Det bliver
en svag UK-leder, som nu skal til fuldstændig komplet umulige 18-måneders
forhandlinger om Brexit. 18-måneder, var det ikke 2 år? Nej, May har jo
allerede spildt 3 måneders kostbar forhandlingstid på sit valg - og
forhandlingerne skal afsluttes mindst 3 måneder (snarere 6 måneder) før de 2 år
udløber, for at give tid til efterfølgende godkendelse i alle de fortsættende
EU-lande.
Der
forestår nu Brexit-forhandlinger, som simpelthen umuligt kan lykkes for UK.
EU-forhandlinger, hvor ALLE EUs nøgle-ledere vil presse så meget, at May går
ned.
Forhandlinger,
som vil koste May og UK så meget, at det bliver svært at forestille sig
omfanget af UK og May's næste nederlag.
Godt at
Dansk Folkeparti nu er begyndt at holde mund med at lufte idéer om, at Danmark
eventuelt skulle følge UK ud af EU.
Karsten Riise
Partner & Editor
CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT